Det er for alvor blevet varmt i Danmark. Det betyder også, at vi er mere udenfor, end vi er i vinterhalvåret. Måske er du træt af din have og ønsker at give den en opfriskning. Så er du kommet til det rette sted. Her i artiklen kommer vi nemlig med nogle råd til, hvordan du kan opfriske din have.

Lav nye flotte bede

Noget af det, der som regel falder hen i en have er bede med de samme planter. Det bliver hurtigt lidt kedeligt, hvis du har haft det samme i mange år. Derfor kan det være en god idé at lave nogle nye bede med nogle nye planter. Du kan enten plante om, eller også kan du lave nogle helt nye bede andre steder i din have. Du har helt sikkert nogle visioner for din have. Måske er det tid at føre dem ud i livet?

Skift terrassebrædder på træterrassen

Har du en træterrasse med gamle terrassebrædder, så kunne det være, at sommerweekenderne skulle gå med at udskifte dem? Der findes rigtig mange smukke terrassebrædder derude. Desværre falder denne slags brædder hurtigt hen, hvis man ikke plejer dem ordentligt, og det er jo en skam. Måske har du længe tænkt, at det var tid til en ny farve, så hvorfor ikke få det gjort. Det vil give din terrasse et helt nyt udtryk, hvis du vælger en anden farve terrassebrædder. Måske endda en anden træsort, end dem du har nu. Der findes terrassebrædder i næsten alle byggemarkeder, og mange af dem har tilmed et fint udvalg.

Fuglehuse

Er du typen, som elsker at være i haven, vil du uden tvivl også elske, hvis du får gæster i form af fugle. Særligt børnefamilie er glade for at have fugle boende i haven. Det kan du få, hvis du sætter nogle fuglehuse op forskellige steder i haven. Inden længe vil du nok opdage, at der er nogle nye indflyttere i haven. Husk altid at tilpasse størrelsen til de fugle, du gerne vil prøve at tiltrække. Alt dette kan du læse meget mere om på nettet.

En havesø

Har du godt med økonomi til at opfriske haven, så drømmer mange mennesker om en havesø med fisk i. Det er dog ikke helt billigt, og det kræver, at du har nogle midler at råde med. Samtidig skal du dedikere dig til at fodre fiskene og pleje vandet. Kan du det, så kan det faktisk være rigtig hyggeligt med fisk i haven. Særligt børn vil være helt begejstrede. Voksne kan dog også bruge mange timer på at betragte disse dyrearter. Det er selvfølgelig søens størrelse, som afgør hvor mange fisk du kan have, og hvor dyrt projektet bliver.

Mange studerende kender ikke til de fordele, der er ved at være med i en a-kasse. Mange tænker først på a-kasse og fagforening, når de er færdiguddannet, og når det så ikke lykkedes dem at få et arbejde med det samme. Det er en skam, for der er nogle rigtig attraktive forhold for studerende i en a-kasse. Nogle a-kasser tilbyder medlemskaber for studerende helt gratis, og derfor kan man sige, at det nærmest er dumt ikke at være medlem.

En a-kasse kan hjælpe dig med meget

Har du ikke et studiejob, kan indgangen til arbejdsmarkedet virke uoverskuelig og nærmest umulig. Det er her en a-kasse træder ind i billedet. En a-kasse kan nemlig hjælpe dig med at komme i job, når du er færdig med din uddannelse. De har stor ekspertise inden for skrivning af ansøgninger, opsætning af CV og så videre. Samtidig har mange a-kasser et stort netværk ude i de danske virksomheder, og kan altså den vej igennem hjælpe til et job. Nogle a-kasser tilbyder sågar deres medlemmer at tage et professionelt billede til deres LinkedIn profil og til deres CV. Ligeledes så holder mange a-kasser nogle spændende webinarer og kurser, hvor du som studerende kan blive klogere på mange spændende emner. Nogle a-kasser kan endda også lokke med attraktive priser på forsikringer.

Undersøg markedet

Som du kunne læse i forrige afsnit, så er der kun fordele ved at være medlem af en a-kasse som studerende. Det behøver ikke at koste dig noget. Prøv at se, om der ikke er nogle interessante a-kasser inden for den branche, hvor du uddanner dig. Ofte kan det være en god idé at have en a-kasse med speciale inden for den branche, som man arbejder i. Snak eventuelt med de forskellige a-kasser og hør, hvad de kan gøre for dig. Så vil du hurtigt få et klarer indblik i, hvad de kan gøre for dig, og du vil derfor have et væsentligt bedre sammenligningsgrundlag.

Vigtigt hvis du er medlem – husk 14 dages reglen

14 dages reglen er vigtig, når du bliver færdiguddannet. Du skal nemlig søge om dagpenge senest 14 dage efter, at du har afsluttet din sidste eksamen. Gør du det, vil du kunne få dagpenge med det samme. For at dette kan lade sig gøre, skal du have været medlem af a-kassen i et år. Har du ikke det, kan du stadig godt få dagpenge. Du skal dog melde dig ind senest 14 dage efter din sidste eksamen. Her vil der gå en måned, før du er berettiget til dagpenge. Melder du dig ind et år før en uddannelse, kan der altså være penge at tjene!

Er du allerede begyndt at blive bombarderet med ønskesedler til jul? Eller har du måske længe gået og ønsket dig et nyt fjernsyn til at lyse stuen op? Så er det nu, du skal være opmærksom, for Black Friday er snart over os!

Jeg er allerede helt klar til den store dag, hvorfor jeg gerne vil dele nogle gode råd med dig, der er knap så godt forberedt! Artiklen er udarbejdet i samarbejde www.blackfridaydanmark.dk.

Gør en ekstraordinær god handel!

Black Friday-konceptet har ramt som et lyn fra en klar himmel ned i den gode danske muld, og det er i den grad en dag, der er kommet for at blive! I 2015 var Black Friday danmarkshistoriens største handelsdag, og der er intet, der tyder på, at handlen i 2016 vil blive mindre – tværtimod! Butikkerne står i kø for at give dig de bedste tilbud, som de overhovedet kan præstere, og der er virkelig mange penge at spare på alt fra nyt tøj og til den nyeste elektronik. Jeg anbefaler derfor kun én ting: Sid klar til Black Friday, når den midnat natten til fredag d. 25. vælter de mange internetbutikker – du kunne jo risikere at gøre en ekstraordinær god handel!

Disse ting skal du særligt holde øje med

Black Friday er den største handelsdag i Danmark, USA og utallige andre lande, men det betyder dog ikke nødvendigvis, at du kan plukke tilbud ned fra hylden i alle de danske butikker – fysiske som net-baserede. Der er traditionelt set nogle varegrupper, der er særligt fokus på, når Black Friday skyller ind over det danske forbrugsmarked: Elektronik, legetøj og tøj. Af netop denne grund kan det anbefales at holde øje med relevante hjemmesider og fysiske butikker, der normalt tiltaler dig indenfor disse kategorier for at se, hvorvidt de fejrer Black Friday med fantastiske tilbud. Oddsene er gode for at lave en god handel, men det er utrolig vigtigt, at du inden midnat har fundet et par butikker, som tiltaler dig mest – der går nemlig sjældent ret lang tid, før tilbuddene er udsolgt! Dette skyldes den massive efterspørgsel og et begrænset varelager, hvorfor du især bør sidde klar ved tastaturet, når klokken slår 12 natten til fredag!

Vær opmærksom på ”tilbud”

Rigtig mange butikker benytter Black Friday som en platform til at nå ud til en større kundebasis, end de ellers plejer at have. Dette gøres ofte ved slagtilbud, der skal lokke kunder i butikken, og i den sammenhæng er det vigtigt, at du holder øje med de, i gåseøjne, ”gode” tilbud. Du kan nemlig godt risikere, at den vare, der er på tilbud, er markant dårligere end de resterende produkter, hvorfor den er særligt nedsat. Herudover opererer butikkerne ofte med tilbud, hvor du reelt ikke sparer så meget, som du ellers får indtrykket af. Det kan derfor være en god ide at researche lidt på forhånd for at se, hvad tingene egentlig koster normalt, og hvor meget du i så fald sparer til Black Friday!

GOD TILBUDSJAGT!

Hej mit navn er Lars Troels. Jeg har længe haft en idé om at det kunne være fedt at have et sted at lufte mine tanker, og derfor er dette domæne så blevet mit. Jeg overvejede at starte på en gratis platform som fx blogger eller wordpress, men tænkte at det var bedre at committe mig selv til noget ved at have smidt penge efter det!

Jeg vil blogge om..

Alt muligt forskelligt. Jeg er en kæmpe nørd når det kommer til ting der hører elektronik kategorien, specifikt computer og spil, så der vil jeg nok skrive meget af mit indhold til. Jeg håber selvfølgelig på at indlæggene vil kunne bidrage med lidt indblik i hvem jeg er, men ofte vil det ofte bare blive en gang øregas om et eller andet total random. Derfor skal i ikke forvente at alt indhold her på bloggen vil være af top notch kvalitet… Men det er vel egentlig også ligemeget. Det er jo for mig selv jeg gør det her eller..?

Sponseret indhold…

Vi kommer nok ikke uden om at der vil være reklamer til stede her på bloggen, da jeg altid har haft en fantasi om at kunne tjene penge ved at have en blog. Derfor vil du fra tid til anden kunne finde reklamer rundt omkring, enten som google reklamer eller som sponseret indhold direkte i blogindlæggene. Så er det sagt 🙂

Anyway… Velkommen til og må jeg for en gangs skyld være vedholdende!